Kære forældre.
Her får I en lille gennemgang af de vigtigste funktioner i Iportalen, baseret på de spørgsmål og udfordringer vi oftest hører om fra jer forældre.
For nogen af jer er det en lille ”opfrisker” og for andre ny viden.
Det er vigtigt at huske at Iportalen løbende forbedres og tilføjes nye funktioner.
Iportalen er det værktøj vi bruger til al kommunikation med jer forældre omkring jeres børns dagligdag i SFO’en.
Alle informationer om barnet samles her, tilladelser, kontaktinformationer, allergier, ferier osv.
Har i spørgsmål, eller brug for hjælp, så er I altid velkomne til at kontakte Jane eller Niels i SFO’en.
Adgangskode:
Hvis I glemmer jeres adgangskode til Iportalen så kan I på forsiden (i ”computerudgaven”) under felterne til brugernavn og adgangskode trykke på knappen ”glemt adgangskode”.
I vil så modtage en mail (forudsat at I har oplyst jeres adresse) med et link hvor I kan lave en ny adgangskode.
Linket er tidsbegrænset men når I ikke at bruge det så bestiller I bare et nyt.
Mobilhjemmeside/app:
Iportalen har udover sin mobilhjemmeside lavet en ny app, ”Mine børn”, (der findes også en ældre app der ikke bør bruges) til den daglige kommunikation/”her og nu” ting.
Feriemelding:
I forbindelse med feriemeldinger vil jeres barn blive meldt fri i ferien hvis vi ikke har modtaget en tilbagemelding inden deadline.
Vær opmærksom på at vi både skal vide hvilke dage barnet kommer og ikke kommer i ferier da systemet ellers ikke kan finde ud af det.
Gå og sendetider:
I forbindelse med gå og sendetider vil vi gerne bede jer om at bruge Iportalens funktioner til dette i stedet for at ringe eller at skrive det i en besked.
Beskeder og opkald:
Besked funktionen i Iportalen er kun til det som de andre funktioner ikke dækker.
På den måde sikrer vi os imod misforståelser og fejl og kan bruge tiden på børnene i stedet for på Iportalen.
Telefonopkald er forbeholdt akutte situationer.
Prikkerne:
I vil måske se at der ud for børnene på skærmene er en række symboler/prikker.
Prikkerne betyder at I i aftale skemaet, har svaret ja til spørgsmålene blå - grøn - gul og nej til rød.
Poten er når, I fortæller os der er allergier/noget særligt vi skal være opmærksomme på, omkring jeres barns helbred.
Vi får ikke automatisk en besked når i ændre i aftaleskemaet, så kontakt os meget gerne når dette sker.
Må jeres barn gå hjem med andre uden yderligere aftale
Må jeres barn gå med et andet barn hjem - uden følge af en voksen
Må jeres barn selv gå hjem uden yderligere besked fra hjemmet
Skal der være fremmødekontrol
Kryds i nej betyder: Hvis jeres barn ikke kommer i SFO har barnet fri.
Vi kontakter ikke hjemmet/jer.
Allergier m.v.
Sygdom allergi mm: Under dette er det meget vigtigt i kun skriver, det der om handler allergier - noget særligt sygdomsmæssigt, vi skal være særlig opmærksom på i dagligdagen.
Kontaktpersoner: Her skal kun anføres de personer vi må kontakte i tilfælde af sygdom o. lign. Dog vil i som forældre være de første vi ringer til.
Aftaleskema:
I aftale skemaet er der nederst en rubrik til yderlig kommentar. HER skal og kan i anføre de personer der må hente jeres barn, uden yderlig aftale. Dvs. Har i andre forældre - søskende - bedsteforældre o. lign der må hente, noteres deres navne her. Det sparer meget tid i vores hverdag, da vi ellers skal ringe og have jeres accept først. Kan vi ikke få fat i jer forældre, må jeres barn ikke tage med andre hjem.